Forestil dig et æble.  Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt?  Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset? I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år. Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag. Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia. Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD

Stig ombord på hjerneflyet!  I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu. Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor  psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?   Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget? Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling. Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen.  Vi ønsker jer en behagelig flyvetur!  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod Alzheimers Review om religion, spiritualitet og mentalt velvære  Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom  

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling. Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm.  For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Svejstrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker. Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Dora Kampis,  adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Dora Kampis’ studie om super sociale småbørn Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests  Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser  Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået  

Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.    Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.  Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser?  Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?   Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise FN-rapport, der gør status på verdensmålene  Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer World Happiness Report fra 2024 Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem? Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen. I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid. Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker. I episoden kan du også høre mere om: Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider. Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark. Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr   Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh 

Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten Høgh.  Som smerteforsker har Morten fingeren på pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder på området, og han syntes, at vi manglede at komme ind på, hvordan smerteforskere forstår kronisk smerte og arbejder med at gøre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag. Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer værterne Nana og Anne Sophie til Morten Høgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, når det gælder kroniske smerter.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Morten Høgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studie om løft og rygsmerter Morten Høghs ‘SmerteVejleder Podcast’ om kroniske smerter her

Man hører så meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den ældre hjerne.  Men hvordan ser hjernen ud, når du er midt i livet?  Middellevetiden for danske kvinder er 83 år og 79 for mænd, så hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er ‘midaldrende’, og netop dette stadie i hjernens ‘livsfaser’ ser Brainstorm nærmere på i dag. Værterne Nana og Anne Sophie stiller spørgsmålene: Er hjernen allerede i gang med så småt at lukke butikken, når du runder de 40? Mister du nerveceller?  Hvor god er hjernens forskellige områder til at kommunikere med hinanden? Hvad sker der med dine kognitive evner? Hvad kan du selv gøre for at passe på din midaldrende hjerne? Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studiet, der peger på, at hjernen begynder at krympe ved 40 års-alderen  Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne på 100 år De to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her:    Intelligens: Hvad er det egentlig – og hvad kan jeg gøre for at booste min IQ? Hvor kommer vores intelligens fra?

For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.  Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?  Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.  Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.  Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter. Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie’ skrevet af Sara Oline Jørgensen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfærd Japansk studie om omega-3 og aggressiv adfærd Rottestudie om omega-3’s effekt på stresslignende adfærd Lotte Lauritzens studie om omega-3’s effekt på skolebørn

Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv. Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet. I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig. De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.  Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen? Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter? Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag? Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel? Få alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Siden 1990’erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark. Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked. Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed. Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer. Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner? Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi? Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse? Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret. Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret. Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe. I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger. Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.   -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet.  -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte. En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte. Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter? Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne første episode rejser de tilbage til Antikkens Grækenland. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Hvis du skal på musikfestival i løbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stå til en koncert og høre noget musik, du bare ikke kan lade være at toe-tappe eller head-boppe til.  Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevæge os til  rytmen i musik. Vi lærer det allerede som helt små børn, og i modsætning til os, har dyr ikke en særlig veludviklet rytmesans. Men hvorfor giver musik os sådan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm går værterne Nana og Anne Sophie på jagt i hjernen efter svaret.  Det viser sig nemlig, at musik får hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud på dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.  Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Hvorfor vækker noget bestemt musik vores danselyst? Hvorfor er mennesker rent evolutionsmæssigt blevet udstyret med en så veludviklet danseglæde? Hvordan lyder det, når en hjerneforsker beatboxer? Lyt med i ugens episode af Brainstorm og få svarene.  Medvirkende: Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Se papegøjen Snowball groove Studie om børns udvikling af rytmesans Studier om at vi helst vil danse til synkoper - men ikke for mange, og ikke for få Studie om dopamins rolle i vores danselyst Forsøg, hvor folk samlede kuglepenne op Studie om, at det styrker vores fællesskabsfølelse at være i takt

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på. Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin. Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler. Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernes zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.   Medvirkende: Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Bjørn Ebdrup, som er klinisk professor på Københavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) på Psykiatrisk Center Glostrup Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza  Links: Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten på deres hukommelse og hippocampus Studie om C-vitamin og psykotiske lidelser    

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål:  Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i? Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent.  Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden.  Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza Studier:  Trines studie om, at børns udvikling af sprog og motorik hænger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og her Studie om  døve børn med døve eller hørende forældre Norsk studie om, at den ældste søskende får den højeste IQ Studie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligens Videnskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRD Studie om, hvordan gener og miljø påvirker hinanden og samtidig vores IQ

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det. Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning. I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Anna Kågesten, lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus Links: Eske Willerslev & Co's sklerose-studie Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.   Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode: ‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’ Eller: Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden: ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens. Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold.  Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv? Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.  Lyt med og bliv klogere på: Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens Om uddannelse giver dig en højere intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier: Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnet  Amerikanske studier, der peger på, at IQ i høj grad går i arv: Her og her  Amerikansk studie om IQ’s indflydelse på ens arbejde, uddannelse, økonomi  og sociale kompetencer Studie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen. Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning. Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen!  Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers. Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel.  I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige.  Du kan godt glæde dig! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard. Følg Brainstorm på Instagram. Artikler, episoden er baseret på ‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024 ‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024 Medvirkende Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studie Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Lort på pille.  Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.  I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på:  Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker  Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere ... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen: Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’ Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode. Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails. Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne.  Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers.  Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?  Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan. I episoden kan du også få svar på: Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama Om meditation kan være farligt for nogle mennesker Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Studier der nævnes i podcasten: Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose) Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’ Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere Andre studier: Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter  Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den?  Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte. Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.  Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille? Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum!  Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får.  Lyt med og bliv klogere på: hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Artikel om #kjolegate Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede  Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023 Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter:  Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021 Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020 Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024. Musik: ‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden.  I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april.  Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier. I episoden kan du også finde ud af:  Hvordan aber driller hinanden Om aprilsnarren er ved at uddø Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej Brainstorm er støttet af Lundbeck Fonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studiet om aber, der driller hinanden … og den nuttede video med abe-drillerier Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier  Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere.  Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd? Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen? Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så… Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center København  Albert Gjedde, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder Videoer, der påstår, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her. Studie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023 Studier om musikeres hjerner:  ‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006 ‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023 ‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995 ‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003 ‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses! 

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt. Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen? Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning. Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.   Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet… Medvirkende Carl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneområdet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024 Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023 Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024 Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpere, National Library of Medicine, 2022 Systematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023 Sundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018 Studie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023 Følg Brainstorm på Instagram.

Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.  Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler.  Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.  Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil.  Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen.  Medvirkende Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet  Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder Studie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: ‘Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark’, Journal of Environmental Psychology, 2023 Markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer: ‘Analyse af danskernes syn på klima og bæredygtighed’, 2023 Studie om danskernes kødforbrug: ‘Danskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæere’, Københavns Universitet, 2021 Rejsende i Københavns Lufthavn: ‘Stor vækst i Københavns Lufthavn: Tæt på 27 millioner rejsende’ CPH, 2024 Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: ‘Shared Hope: Emotions of Climate Activism’, Qualitative Studies  Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: ‘Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud’, 2021 Følg Brainstorm på Instagram.

Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer.   Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet. De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’.  Lyt med, hvis du vil vide: Hvilket søvnstadie der booster din kreativitet Hvad en søvnforskers bedste råd er til dig, der gerne vil sove dig til øget kreativitet. Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsøgte sig med den berømte søvnteknik der hjemme. Medvirkende: Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder: Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret på: ‘Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet’ Søvnstudie om Edison og Dalís søvnteknik: ‘Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866  Følg Brainstorm på Instagram.

Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival? Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker. Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Aksel Tjora, professor på Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU)  Links: Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed  Brainstorm-episoder  ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘ ‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?’ ‘Søvn-special fra Folkemødet: Sådan sover din hjerne godt om natten’ ‘Hjernespecial: Sov sødt kære lytter og visselul… sådan kan musik få dig til at sove’  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind’, hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet -  det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.  I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek’. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelse hvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe’ dårlige minder ud af hjernen  hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minder hvad Nanas yndlingsøl er, og om det mon lykkes hende at få Anne Sophie til aldrig at glemme det :)  Medvirkende Malene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Macarena Gómez de Salazar, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Memory formation in the absence of experience’ Nature, 2019 ‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate’, Neurobiology, Learning and Memory, 2009 ‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding’, PNAS, 2018 Følg Brainstorm på Instagram.

Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkøbstur for 20-årige Sophie. Turen kan tværtimod føles som en kæmpe eksplosion af sanseindtryk.   Sådan fortæller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svært ved at sortere i de sanseindtryk, hun møder i sin dagligdag. I afsnittet kan du høre Sophie sætte ord på, hvordan det føles, når hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berøringer og synsindtryk.  Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes?  Det giver to forskere et bud på i dagens afsnit.  Her fortæller de også om det nye syn på den autistiske hjerne, der er opstået inden for de seneste få år. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af årsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har. Medvirkende Martin Vestergaard Gøtsczhe, psykolog og seniorforsker, psykiatrien i Region Sjælland Sabata Gervasio, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Kapitel 4: Sensorisk sensitivitet som markør for autisme’ i Hjernen og Psyken, 2023, Hjerneforum Følg Brainstorm på Instagram.

Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...  …eller hvad?  For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke?  Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde. Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglier Dansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input  Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden  Følg Brainstorm på Instagram.

Det skulle have handlet om humor i dag - men det må du desværre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg. Det er der ikke meget sjovt ved. Så god bedring til Anne Sophie, og så høres vi ved, når vi er tilbage i næste uge. Der kan du nemlig blive klogere på, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, når din onkel fortæller dig en (måske) sjov joke. I mellemtiden kan du få dit ugentlige hjerne-fix på videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gå på jagt i vores podcast-arkiv på din foretrukne platform - eller lige her. Og så kan du også glæde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er på vej til dine ører de kommende uger. Kh Nana og de andre Brainstormere  

Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står:  Lillehjernen! Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores tanker og følelser. Og den kan måske endda hjælpe os med at løse gåden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.   Hvordan det hænger sammen, kan du bliver klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor vi sætter spotlyset på storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjælper.   Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlæge ved   Neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Pia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar development The cerebellar cognitive affective syndrome Throwing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation Følg Brainstorm på Instagram.

Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre.  Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift? Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne.  For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.  Men kan emojis ikke også give anledning til misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojis end ansigtsudtryk? Det er nogle af de spørgsmål, Brainstorm-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar på i denne uges episode, hvor du også kan quizze med og se, om du kan gætte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer… 🙃 Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet  Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi på Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognition Emojis as social information in digital communication Følg Brainstorm på Instagram.

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80’erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrøjer på, andre får kriller af høje lyde. Men for nogle børn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.  I denne særepisode af Brainstorm kan du høre om, hvordan hjerneteknologi på sigt kan hjælpe børn med sansevanskeligheder. Ved hjælp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig åbne et vindue ind til børnenes hjerner og blive klogere på, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.  Men hvor skal vi egentlig trække grænsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og måske endda de særpræg, som en person med ADHD har - skulle vi så gøre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hører fortiden tid?   Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du også kan høre, hvordan det går, når Anne Sophie prøver hjernespillet på scenen - og hvad et par vinterstøvler har med neuro-etik at gøre. Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.        Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas’ flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget. Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op? Det er de store spørgsmål,  de to værter, Anne Sophie og Nana med gløgg i glasset søger svar på, når de går på jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gør de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.    Hvordan kan julepynt måske holde vinterdepression for døren? Hvornår kan en papkasse udløse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige så meget, som andre elsker den? Og føles sangen 'Last Christmas'  ligesom at få stød? Det kan du alt sammen få svar på i dette afsnit af Brainstorm - en podcast støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Faisal Amin, klinisk lektor i neurologi, Neurocentret, Rigshospitalet  David Meder, research fellow, Danish Research Centre For Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital  Videnskabelige studier: Dansk studie om julestemning i hjernen fra 2015 Amerikansk studie om at gavegivning gør glad Britisk studie om at gavegivning kan stresse folk Studie: Julens negative effekter på psyken Følg Brainstorm på Instagram.

I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.  I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt formål.  Exoskeletter bliver særligt brugt til at genoptræne patienter, der har fået lammelser - for eksempel efter et slagtilfælde - og skeletterne hjælper mange med at vinde bevægeligheden tilbage.  Hvordan det går til, fortæller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.  Dagens afsnit handler også om, hvor grænsen går mellem helbredelse og optimering.  I dag bruges hjerneteknologi såsom exoskeletter nemlig primært til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formål at optimere mennesket, og nogle forskere tror, teknologien i en nær fremtid vil give os supersyn eller en knivskarp hukommelse. Den udvikling har ført til heftig debat blandt tech-udviklere og forskere, og i dagens afsnit dykker medlem af Etisk Råd Mie Oehlenschläger ned i, hvad uenigheden går ud på.  Alt dette og mere til i dagens episode af Brainstorm.  Den er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Mie Oehlenschläger, medlem af Etisk Råd Følg Brainstorm på Instagram.

Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra. Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene. Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg. Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.   Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Neurodoping er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række livepodcasts om hjerneteknologi.  Dette er nummer to i rækken, og her skal det altså handle om en teknologi til at stimulere hjernen med magnetiske eller elektriske signaler, der går under navnet neurodoping.     Brainstorm-værterne dykker ned i neurodoping sammen med to forskere: Hjerneforsker Andrew Stevenson og etik-professor Thomas Søbirk Petersen.  I denne episode kan du også blive klogere på, hvad en coladåse har med hjerneforskning at gøre, hvilke etiske dilemmaer den nye teknologi bringer med sig - og hvad forskerne ville dope deres hjerne til, hvis de kunne.  Særepisoden er optaget på Experimentarium i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Vi kender alle sammen, at man står og er på vej ud af døren og glemmer, hvor man har lagt sine nøgler.   Det er helt normalt at være glemsom fra tid til anden, men hvis du har haft en psykisk lidelse såsom svær stress eller depression, kan hverdagens glemsomhed forvandle sig til omfattende hukommelsesbesvær. Forskning peger med al tydelighed på, at visse psykiske lidelser svækker vores hukommelse. Men hvorfor? Hvad er det for nogle biologiske mekanismer, der er på spil, når depression og stress påvirker hjernen og hukommelsen?  Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast. I episoden får du også svar på, om hukommelsen bliver normal igen efter at have taget skade under en depression. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Links til studier: Studier om påvirkning af hippocampus ved depression: 1, 2 og 3 Studie om neurogenese: 1 og 2 Følg Brainstorm på Instagram.

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige. En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet for at guide værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden. I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid af et åndeligt medium, og om hvad sangen ‘Stairway to Heaven’ har med satanisme at gøre… Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Chris French, professor emeritus ved Department of Psychology, Goldsmiths, University of London, leder af forskningsenhed for Anomalistic Psychology. Referencer: Chris Frenchs nye bog: ‘The Science of Weird Shit: Why Our Minds Conjure the Paranormal’ Bogen, der fængede Chris Frenchs interesse for at studere det paranormale: ‘Parapsychology: Science or Magic?’ Find flere eksempler på diabolske sange spillet baglæns her. ‘Anomalistic psychology: Exploring paranormal belief and experience’ Chris French og Anna Stone, 2013, Palgrave USA Følg Brainstorm på Instagram.

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain’, Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee’, Current Biology, 2009   Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?’, Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har 9 hjerner’, Videnskab.dk, 2012 Følg Brainstorm på Instagram.