Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.   I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer?   Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.   Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig.   Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.   Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Vi fortalte naturvidenskabens historie forfra – nu fortæller Information energiens episke historie om hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten ’Børn af Solen’ er en ny serie om svimlende opdagelser og voldsomme kampe – og om et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. Informations Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, der også stod bag ’Naturvidenskaben forfra’ fortæller her om deres arbejde med den nye serie om energiens historie, om de hidtidige højdepunkter og hvad der er at glæde sig til.  Børn af Solen udkommer ugentligt i sit eget feed og er støttet af Carlsbergfondet

Hvorfor er fordelingen af liv på Jorden så uensartet? Vi leder stadig efter svaret – og det kan hjælpe os med at forudsige, hvordan vores ødelæggelser af naturområder vil påvirke Jordens biodiversitet, siger professor Carsten Rahbek i denne sidste af fem forskersamtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie. 

Hvordan opstod COVID-19? Det spørgsmål er fortsat vigtigt at undersøge, og vi kan desværre ikke udelukke muligheden for, at pandemien ved et uheld er udgået fra et laboratorium. En omdiskuteret type forskning, som er vundet frem i de senere år, øger nemlig risikoen for, at sådanne katastrofescenarier kan blive til virkelighed, fortæller professor Lone Simonsen i dette fjerde af i alt fem forskerinterviews, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie  

Når astrofysiker Anja C. Andersen kigger op mod stjernerne, er det især det, hun ikke kan se, som optager hende. Nemlig det, der gemmer sig bag betegnelserne mørkt stof og mørk energi. For når vi først forstår de to fænomener, vil vi ikke alene have udvidet vores forståelse af fysikkens fundamentale love – vil vi muligvis også kunne løse vores energikrise her på jorden

Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt i kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden, siger professor Oluf Borbye Pedersen i denne anden af i alt fem samtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie

Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover, siger professor Katherine Richardson i dette første af fem forskerinterview, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie   

Jorden er i dag cirka halvvejs i sit liv. Med tiden vil det gå ned ad bakke for den, og om hundreder af millioner år vil planetens liv langsomt dø ud. Til allersidst vil også universet gå under i en kosmisk klynken. Vi afrunder serien om naturvidenskab på den eneste rigtige måde: med afslutningen på det hele. Og så er det alligevel ikke helt slut - med serien, i hvert fald. For over de næste fem afsnit her i podcasten interviewer vi en række af de forskere med udgangspunkt i det, de allerhelst vil have svar på. Men først altså et blik ind i fremtiden her i naturvidenskabsseriens sidste ordinære kapitel

Trods megen snak om epidemier er infektionssygdomme ikke længere den største dræber i verden. Det er i stedet de sygdomme, der melder sig med alderdommens komme – og trods store fremskridt med at udskyde det uundgåelige har kroppen stadig en udløbsdato

Genteknologien CRISPR gør det muligt at redigere selve livets opskrift, dna. Det kan blive en medicinsk revolution, men gør det også muligt at omgå evolutionen og skabe en verden, der før kun fandtes i science fiction

Virus har hverken celler, stofskifte eller evne til at formere sig ved egen hjælp. De små bæster er ikke engang rigtig levende. Alligevel er de mere talrige end nogen andre væsener på kloden og langt hen ad vejen vores venner – bortset fra, når de dræber os. Nu har vores kamp mod dem ført til en regulær vaccinerevolution

Menneskets opdagelse af bakterier førte til en helt ny forståelse af livet – og til opfindelsen af det mest mirakuløse lægemiddel, verden endnu har set: antibiotika

Mavens mikrober påvirker både vores fordøjelse, immunforsvar og psyke. Måske man burde forstå mennesket som en superorganisme bestående af et stort og utroligt mange små væsener

Bevidstheden er en gåde, der har optaget tænkere i årtusinder, men først i de seneste årtier er neurovidenskaben for alvor trådt ind i kampen for at forklare det hidtil uforklarlige: Hvorfor oplever vi overhovedet noget?

Hjernen er kroppens mest gådefulde organ, der både kan forklares kemisk og elektrisk, som et landkort og som et netværk, som en helhed og som enkeltdele – men vi mangler stadig en samlet forståelse af, hvordan den fungerer. Efter 350 års udforskning gør vi status over et meget stort mysterium

Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt

For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs

Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning

I årtier sloges forskerne om, hvorvidt mennesket stammede fra Afrika eller havde udviklet sig parallelt forskellige steder. Da genetikken kom på banen, smadredes gamle ideer, og et nyt og overraskende billede af vores forfædre blev tegnet op

En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser

Evolutionen er en dramatisk og rodet affære fuld af liv, død og beskidte trick. Og når det kommer til menneskehedens udvikling, har også forskningen været lidt af en slagmark overstrøet med politik, racisme og dristige forfalskninger

Solen er det vildeste kraftværk, hvor atomkerner smelter sammen og udløser enorme mængder energi. Hvis vi mennesker lærer at gøre det samme, kan vi udvinde energi nok til et helt liv fra et badebassin med havvand og et par gamle computerbatterier

På en måde er det en menneskelig grundkamp: at forsøge at trække energi ud af naturen og gemme den til trængte tider. Netop nu vokser en skov af eksperimenterende projekter, der prøver at gemme den flyvske vind- og solenergi, men lagring af energi er faktisk en oldgammel opfindelse. Tidligere var det bare naturen, der stod for at fylde lagrene op

Jo, jo, mennesket er klogt og dygtigt – især når der skal futtes ting af. Men når processen skal gå den modsatte vej, må vi stadig se os overmatchet af noget så stupidt som en mælkebøtte    

Selv om klimaforandringer, der foregår i et stabilt tempo, ikke er gode, er de til at forstå. Men sådan opfører klimaet sig ikke nødvendigvis. Pludselig kan noget tippe og igangsætte en kædereaktion, som får katastrofale konsekvenser for den klode, vi kender. Sker det, risikerer fremtidens Amazonas at ligne vore dages Sahara

Hvor tæt er vi på afgrunden? Det spørgsmål er helt centralt i debatten om klimaforandringer. Problemet er bare, at det er temmelig svært at besvare. Vores bedste redskab er at bruge klimamodeller som en slags big data-krystalkugle, men hvordan putter man overhovedet noget så kaotisk som klimaet på model?

Vejret er ikke bare grebet ud af den blå luft, men følger et sæt love og mønstre så komplekse og sammenvævede, at man bliver nødt til at smække flere videnskaber oven i hinanden, hvis man skal forudse noget som helst

Skal man forstå, hvordan størrelser som vejr og klima fungerer, kommer man ikke uden om termodynamikken. Det er læren om varme og energi, og den kan koges ned til fire love, som alt i universet er underlagt – selv tiden

Havet har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Det har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser

CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning. Dette er afsnit 24 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på.   Dette er afsnit 23 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid.   Dette er afsnit 22 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger. Dette er afsnit 21 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende. Dette er afsnit 20 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt. Dette er afsnit 19 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Det mest konsistente ved livet er, at det er i bevægelse – i færd med at sprede sig, på vej til at uddø eller i færd med at spire til en helt ny art. Først nu er vi for alvor ved at gennemskue grundlovene for det sammenfiltrede liv.   Dette er afsnit 18 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen. Dette er afsnit 17 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Charles Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge.   Dette er afsnit 16 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag.   Dette er afsnit 15 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.    

Er der én central drivkraft i livets udvikling, er det våbenkapløbet mellem jæger og bytte. Det begyndte så småt i oceanerne for omkring 600 millioner år siden, hvor nye rovdyr først ryddede hele bulen, inden livet eksploderede i en mangfoldighed af væsener. Og så en dag jagede rovdyrene livet op på land.   Dette er afsnit 14 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet nogensinde er opstået. Men det er det. Et sted på en ugæstfri klode opstod det første spæde liv og lå derefter i milliarder af år og suppede rundt og formerede sig. Indtil en bakteries lille, geniale opfindelse udryddede næsten det hele. Dette er afsnit 13 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Vores forståelse af, hvorfor Jorden ser ud, som den gør, er overraskende ung. Ikke før i 1960’erne forstod vi, at Jordens overflade er krakeleret i store tektoniske plader. At vi render rundt på en knust æggeskal. Det fører jævnligt til naturkatastrofer – men uden pladerne var vi alle døde for længst. Dette er afsnit 12 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Efter måneder i rummet lander Informations store serie om naturvidenskab nu på det mest utrolige sted, som mennesket endnu har kendt: Jorden. Vi rejser tilbage til dengang, alting var et ocean af lava, og vandet kom flyvende hertil fra rummet. Og så besøger vi et sted ude ved motorvejen i Rødovre, hvor mennesket har fået adgang til Jordens inderste hemmeligheder Dette er afsnit 11 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier. Dette er afsnit 10 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores. Dette er afsnit 9 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker. 

Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det   Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé.   Dette er afsnit 8 i Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en. Dette er afsnit 7 i Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker.   

I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen.   Dette er afsnit 6 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald.   Dette er afsnit 5 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads.   Dette er afsnit 4 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Af alle verdens store spørgsmål må det største lyde sådan her: Hvor kommer universet fra? Svaret skal blandt andet findes i en gammel antenne med duelort på, og hos en dansk fyr, som med jævne mellemrum får en sms fra rummet.   Dette er afsnit 3 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

I årtusinder har vi brugt matematikken til at forsøge at forstå og forklare verden. Og den har vist sig ekstremt effektiv til det. Til tider så effektiv, at man har troet, at verden var matematisk i sin inderste kerne. Men det er også en tillokkende idé, for matematikken virker – nogle gange så godt, at man kan opdage en ny planet uden at se op fra sine ligninger. Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier. Du kan også læse artiklerne her.

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier. Dette er første afsnit, oplæst af Informations Rasmus Bo Sørensen. Du kan også læse artiklerne her.